Trods diagnosen Valenstrøm Syge i 2001


Jens Amby Jensen

64-årige Jens Amby Jensen, Stadil i Jylland, har altid følt ærgelse over at de danske myndigheder ikke har ville acceptere den parallelakupunktur, der nu i 4 år har gjort det unødvendigt for ham at få medicinsk behandling.

Derfor vil han gerne for 3. gang her orienterer sine medmennesker om, at han har et godt liv med Parallelakupunktur, som han får hver anden eller tredje uge hos Hugo Nielsen i Gram, og to gange daglig ved brug af Cell Com apparatet i hjemmet.

Af Journalist Bodil Moes

Det var i foråret 2001, at den nu 64-årige Jens Amby Jensen, Stadil, fik diagnosen Valenstrøm Syge, og besked om at det var en uhelbredelig leukæmi form, som han formentlig kunne leve med i flere år, men ikke uden behandling. Sygdommen kunne dog også risikerer at blive mere aggressiv, og da kunne lægerne ikke love noget.
Straks JAJ havde fået diagnosen Valenstrøms Syge, lyttede han til en kammerat, som fortalte om sin far og faster, der begge syv år tidligere havde fået lægernes dom, at de kun havde tre mdr. tilbage at leve i. De havde da valgt at få Parallelakupunktur og levede stadig i bedste velgående.

Så jeg besluttede at begynde ugentlig akupunktur behandling straks efter at han var begyndt på kemobehandlingerne. Dette medførte at hans tilstand meget hurtig (efter nogle få måneder) forbedres ganske væsentligt, og han derfor kunne stoppe med kemo behandlingerne før normalt.

I de første år følte han undertiden at hans tilstand var så god, at han kunne undvære akupunkturen i forlængede ferie perioder, men det medførte hver gang en uheldig virkning, hvad der straks kunne ses på de blodprøver der med jævne mellem blev taget på Holstebro Sygehus.
Efter sidste gang at have snydt sig fra akupunkturen i længere tid, og rejste til USA i 6 uger (2002), blev tilstanden forværret væsentligt, og han måtte igen modtage medicinsk behandling. Denne kunne igen afbrydes tidligere end normalt.

Siden har der ikke været nævneværdige svigt i modtagelsen af akupunktur, og han har i de sidste par år vovet sig til i længere perioder, at foretage akupunkturfravær, idet tilstanden i dag må betegnes som meget god. Så god at han lever et fuldstændigt normalt liv, som meget aktiv pensionist der går på jagt og nyder friluftslivet, han er endvidere i gang med en omfattende ombygning af hans gamle gård i Stadil, og han nyder at være i stand til at være i gang med noget hele tiden.

Lægerne på Holstebro sygehus kommentere ikke ligefrem det overraskende der er sket med ham, men efter 4-5 år følger de ham dog også med en hel del interesse. Når han har fremhævet overfor lægerne, at de skal huske på, at han i hele perioden har gået til Parallelakupunktur, har svaret været at det sikkert er udmærket, og at han endelig skal forsætte med det.

En læge har dog taget fuldstændig afstand fra akupunktur af en hver art, da der efter hans udsagn ikke var nogen videnskabelige beviser for virkningen af noget sådant. Kedelig at møde sådan en læge, men han var ny og ung i faget.

Jens Amby Jensen føler det betryggende at han hver 3. måned skal til kontrol på Holstebro Sygehus, for at få bekræftet, at tallene fra blodprøverne og at de stort set er alle er normale.

Da sygdommen er uhelbredelig er den stadig i ham, og det undrer sikkert lægerne, at den ikke breder sig ud igen efter så lang tid, og kræver traditionel behandling.
Ud over at tage til Gram hver anden eller tredje uge, bruger han to gange dagligt Cell Com apparatet på Fodpunkter:ne 2 og 4, og på et punkt ved tommeltotterne og på et punkt på ydersiden af benene, som ifølge akupunktør Lone Nielsen skal øge produktionen af de røde blodlegemer, som han også har brug for. Det ser ud til at være tilfældet, viser de prøverne, der bliver taget ved hans besøg på sygehuset.

Det er egentlig tankevækkende at han, der blev førtidspensionist på grund af dårlig ryg, som en bivirkning af nålene og Cell Com, har fået det så meget bedre igennem årene, at han i uge 9 skal til Norge og løbe langrend.

Med venlig hilsen

Jens Amby Jensen