4 nåle, der gør så godt efter Operationsfølger, blodprop i hjerne

4 nåle der gør så godt efter Operationsfølger, blodprop i hjernen samt hjerneblødninger – og hvis de 4 nåle ikke have været afprøvet, hvordan mon det så ville have set ud i dag.

Det er dejligt, at få lov til at lave og fuldføre en så positiv forskel hos et menneske, der er fysisk besværet og så -så hurtigt!

-en email fra Harry Frilund
Det var godt vi mødtes her

For godt 20 år siden blev jeg opereret i hovedet, årsagen var at hjernen trykkede på venstre sides muskler med det resultat at jeg fik balance-problemer, jeg blev opereret i Odense – OUH – følgerne var en, delvis, lammelse i min venstre halvdel af kroppen med de deraf følgende føleforstyrrelser, alternativet til operationen ville have været en rullestol.
For ca. 8 år siden brækkede jeg min venstre ankel, på grund af manglende genoptræning har jeg benyttet en krykke som jeg bruger på min højre side, resultatet er en meget “skæv” ryg, desuden “slæber ” min venstre fod, hvilket har kostet adskillige par sko.

For nylig mødte jeg Hugo Nielsen og han påstod, at han kunne hjælpe mig, jeg troede ikke rigtig på det, men jeg ville give det en chance.

Første behandling bestod i en nål i hver fod og efterfølgende kørte jeg hjem, samme aften havde jeg en underlig, men behagelig, følelse i kroppen… og nu ville min venstre fod løfte sig uden hjælp, jeg blev naturligvis glad, men tænkte, at alt nok ville være som før, dagen efter, men nej, her fjorten dage senere løfter venstre fod sig automatisk
når jeg går.

I onsdags, den 22. april ’15, besøgte jeg igen Hugo Nielsen for yderligere behandling, Hugo sagde at han ville sætte turbo på så jeg fik to nåle i hver fod. Ud over at fødderne blev varme skete der ikke noget, men, igen, samme aften kunne jeg nu mærke at min venstre fod havde forbindelse med underlaget, hvilken følelse jeg ikke har haft, siden jeg brækkede benet.
Hugo siger at den behandlingsform han anvender er som at åbne den ene dør efter den anden,for til slut at have smidt alle dårligdomme ud af kroppen, så jeg glæder mig til næste skridt på vejen og ser med forventning frem til rejsens mål.

Min modstand mod akupunktur-behandlig er borte. Om nogen skulle ønske det, står jeg gerne til rådighed for spørgsmål.

Venlig hilsen
Harry Frilund