Parallelakupunktur som sladrehank

BBRS -sladrehanken

Parallelakupunktur blev for mit vedkommende det næste logiske skridt at tage stilling til. Når et almindeligt akupunkturpunkt havde virkning, måtte der være en logisk balanceakt mellem to ens placerede punkter på kroppen. Det viste sig snart, at mange tilstande blev løst med den parallelle indsats. To ens placerede nåle i stedet for én. Men hvad var forklaringen?

Ideen var, at der forekommer en kommunikation imellem organer og celler, og at de frit skulle kunne kommunikere sammen uden afbrydelser. Påtvungne afbrydelser i kommunikationen ville logisk frembringe et symptom eller en sygdom i en eller anden lineært retning. Men hvad ville da være mere naturligt, end at lade kroppen selv fortælle om sine signalforvrængninger og deres omfang?

De fleste af de ingredienser, du har brug for, leverer din krop selv efterhånden som du har brug for dem. Det skal forstås på den måde, at vores organisme selv producerer de fleste af de stoffer, som vi bruger for at opretholde balance i kroppen, men der findes selvfølgelig en lang række stoffer, der skal tilføres udefra – mad, vitaminer, mineraler og sporstoffer i de rigtige mængder.

Nogle vitaminer og mineraler skal bruges i ret store mængder, og den daglige mad strækker oftest ikke til at dække dette behov. Her er bl.a. tale om C-vitamin. Det kan vi ikke producere selv. Derfor er det vigtigt, hvordan man spiser i dagligdagen.

Ved jævnlig behandling og forebyggende vedligeholdelse af dig og din familie vil der samtidig ske det, at alle kommer til at udnytte fødens mange stoffer væsentligt bedre.

Bag Parallelakupunkturen ligger 45 års fysisk behandlererfaring og afprøvet og udført af opfinderen og akupunktøren Hugo Nielsen. Igennem 45 år’s erfaringer har det vist sig at resultaterne med parallelakupunkturen har været enestående, til fordel for mange patienter.

Der er lagt et kæmpe undersøgelsesarbejde i at finde frem til akupunkturens punkter og deres virkning og generelt set, er opfattelsen nu derhenne, at dyr og mennesker stort set reagerer fuldkommen ens på akupunktur, elektroakupunktur, TNS (Trankutansk Nerve Stimulering), laserstråler, og moxa-behandling.

Det er særdeles effektive behandlingsresultater, der her er tale om ikke mindst fordi disse behandlinger er foretaget uden at tilføre medicin. Resultaterne er fremkommet af individernes organismers produktioner – hvilket er enestående.