Reparation af blodprop-lammelser i hjernen – det kan parallelakupunktur også bruges til:
“Nemlig på vej igen til en tidligere normal tilværelse”
Jeg er selv blevet ramt af en blodprop i hjernen d. 15 sep. 2014 og er fint hurtigt på vej til at komme op på dupperne igen. Og efter hvad fagfolkene bag min genoptræning siger – hurtigere end normalt, endda særdeles hurtigt og holdbart. En stor tak til min datter Lone og Parallelakupunkturen. Lones indsats var at køre til Sønderborg Syghus hver aften efter endt arbejde på klinikken og give mig behandling, så 4 dage efter indlæggelsen var lammelsen i venstre side af ansigtet stort set væk, -hvilket blev bemærket og påtalt positivt på afdelingen – interessen var vakt, hvilket var meget skønt og særdeles interessant.
Vi har lært noget fagligt nyt på Instituttet med denne omgang lammelse som blev resultatet, samt hastigheden af hvad pareallelakupunkturen har betydet for omfang og genopbygningshastigheden.
Hele behandlingsforløbet har været præget af interessante reaktioner, der næsten kunne fortælle, hvor de næste fremskridt ville udfolde sig, – hvilket jeg fortalte til både fysio & ergoterapeuten og ganske få dage efter skete det, jeg havde forudsagt og kunne udføre det ifysisk form.
Selvfølgelig var det til deres store positive undren. Her er noget godt nyt at benytte sig af. Det vil vi godt bringe videre som hjælp til andre i samme situation. Så vi blev enige om at prøve andre og det var her jeg mødte Harry Frilund og her er hans første møde med parallelakupunkturen.
-en email fra Harry Frilund
Det var godt vi mødtes her
For godt 20 år siden blev jeg opereret i hovedet, årsagen var at hjernen trykkede på venstre sides muskler med det resultat at jeg fik balance-problemer, jeg blev opereret i Odense – OUH – følgerne var en, delvis, lammelse i min venstre halvdel af kroppen med de deraf følgende føleforstyrrelser, alternativet til operationen ville have været en rullestol.
For ca. 8 år siden brækkede jeg min venstre ankel, på grund af manglende genoptræning har jeg benyttet en krykke som jeg bruger på min højre side, resultatet er en meget “skæv” ryg, desuden “slæber ” min venstre fod, hvilket har kostet adskillige par sko.
For nylig mødte jeg Hugo Nielsen og han påstod, at han kunne hjælpe mig, jeg troede ikke rigtig på det, men jeg ville give det en chance.
Første behandling bestod i en nål i hver fod og efterfølgende kørte jeg hjem, samme aften havde jeg en underlig, men behagelig, følelse i kroppen… og nu ville min venstre fod løfte sig uden hjælp, jeg blev naturligvis glad, men tænkte, at alt nok ville være som før, dagen efter, men nej, her fjorten dage senere løfter venstre fod sig automatisk
når jeg går.
I onsdags, den 22. april ’15, besøgte jeg igen Hugo Nielsen for yderligere behandling, Hugo sagde at han ville sætte turbo på så jeg fik to nåle i hver fod. Ud over at fødderne blev varme skete der ikke noget, men, igen, samme aften kunne jeg nu mærke at min venstre fod havde forbindelse med underlaget, hvilken følelse jeg ikke har haft, siden jeg brækkede benet.
Hugo siger at den behandlingsform han anvender er som at åbne den ene dør efter den anden,for til slut at have smidt alle dårligdomme ud af kroppen, så jeg glæder mig til næste skridt på vejen og ser med forventning frem til rejsens mål.
Min modstand mod akupunktur-behandlig er borte. Om nogen skulle ønske det, står jeg gerne til rådighed for spørgsmål.
Venlig hilsen
Harry Frilund