Diabetes-forskere bør læse dette patient-interview
Da blodsukkertallene blev “skøre”, gik Cell Com ind og normaliserede dem med én daglig behandling.
Da jeg for fire år siden talte med Finn Sørensen – patienten med “den bedst regulerede diabetes” på Esbjerg Centralsygehus` ambulatorium – fik han nålebehandling hos Hugo Nielsen i Gram, men havde forbud imod som insulinkrævende patient at bruge familiens Cell Com apparat. Dette er hans beretning om, hvordan Cell Com siden maj i år blev et interessant supplement.
Af journalist Bodil Moes
I 1979 læste den nu 64-årige gartner Finn Sørensen, Varde, i Hendes Verden om de mange, der var blevet hjulpet af Hugo Nielsen i Gram, og han besluttede at lade akupunktøren se på den alvorlige diabetes, han havde fået konstateret som 28-årig. “Det har betydet, at jeg har haft en diabetes uden komplikationer ved hjælp af først en ugentlig behandling og siden kun en månedlig,” fortæller han, der først sluttede sit arbejdsliv med at gå på efterløn på sin 60 års fødselsdag.
Cell Com klokken 17.00 løste mit problem
“I maj måned i år begyndte mit blodsukker at svinge, så der måtte jo være noget galt, når jeg ikke mere kunne styre det! Jeg begyndte at måle blodsukker fire gange om dagen – morgen, middag, aften og lige før sengetid – og målingerne viste, at jeg det ene øjeblik skulle tage fire enheder insulin og det næste 10 enheder. Jeg klagede min nød til Hugo Nielsen ved det næste månedlige besøg, og han sagde:
“Så må vi prøve Cell Com, hvor du kun må tage punkterne 12+12 og 13+13 på fødderne og kun klokken 17, en time før aftensmaden.” Det gjorde jeg, og hvad skete der? Pludselig var mit blodsukker også normalt om aftenen, og da jeg for et stykke tid siden ikke fik brugt Cell Com, steg tallene igen.”
Gennemsnit over tre måneder normalt
“For nylig var jeg til kontrol på sygehuset en tirsdag, hvor de konstaterede, at mit gennemsnitstal tre måneder tilbage var 6,4 – altså indenfor normalområdet, som er mellem 5 og 7. Om onsdagen var jeg til den månedlige behandling på instituttet i Gram, og her studerede biokemikeren Knud Engel, Odense, sammen med Hugo Nielsen mine blodsukkertal med stor interesse.”
“Jeg synes, det er sørgeligt, at det offentlige sundhedsvæsen tilsyneladende er uinteresseret i de resultater, Hugo Nielsen har nået med cancer. Diabetes-forskerne vil måske også være ligeglade med Cell Com´s muligheder for at stabilisere blodsukker hos de mange med gammelmands-sukkersyge og i et specielt tilfælde som mit, hvor insulin er inde i billedet. Der bliver forsket i stor stil, men for mig at se, er der ikke sket andet end at medicinen bliver dyrere og dyrere.”
På en uge erstattede Cell Com morfinen
Finn Sørensen vil gerne slutte sin beretning med at fortælle, hvordan han i 1998 kunne mærke på ambulatoriet, at de havde set hans beretning på Internettet. “Jeg var ansat som gartner på sygehuset dengang, så vi kendte jo alle hinanden og havde en god omgangstone. Nu var de nok mere forbeholdne. Desværre er det også tit vanskeligt at overbevise folk om, at parallel-akupunkturen og Cell Com kan hjælpe dem. Sidst fik min svoger leukæmi, men med nålebehandling og Cell Com går det ham nu godt. Min svigerinde, der tre gange har været opereret for diskusprolaps, er sygeplejerske og syntes ikke, hun orkede at forsøge med Cell Com. Men jeg foreslog hende, at når hun havde behandlet sin mand, skulle hun lade ham behandle hende! En uge efter behøvede hun ikke mere at tage morfin. Tænk dog, hvad samfundet kunne spare af penge, hvis man ville interessere sig for Hugo Nielsens resultater.”
Jeg har læst og godkendt ovenstående interview.
Varde, 21. december 2002
Læs også det første interview med Finn Sørensen fra d. 4. September 1998
Den 21 maj 2010 besøgte Finn Sørensen os i Gram med et stykke papir på, at han nu har rundet 40 år med diabetes I – uden at løbe ind i nogle af de sædvanlige bivirkninger, det kan medføre at skulle tage insulin dagligt.
Vi skriver nu 2018 og Fin har flotte lave blodsukker værdier han gerne må prale med – men de må heller ikke blive lavere!