Berit har haft ledegigt i 21 år

Dette er et gensyn med den 44-årige farmakonom Berit Jepsen, Randers, der fik ledegigt, da hun var 24, og i det første patient-interview fortalte, hvordan ”alle led – på fødder, hænder, albuer og knæ – var vildt hævede”, da hun for 14 år siden sammen med sin mand tog til Gram og fik parallel-akupunktur.

Af journalist Bodil Moes

”Kun på mine hænder kan det ses lidt, at jeg har gigt, da brusken ved ledkapslerne havde taget skade, før jeg fik parallel-akupunktur,” siger Berit Jepsen og tilføjer muntert: ”Men da jeg kan bruge hænderne normalt, er det jo til at leve med!”

Det er længe siden Berit Jepsen har fået guldkur for sin ledegigt, og hun har heller ikke haft noget at gøre med gigtmedicin, der på grund af alvorlige bivirkninger er blevet tilbagekaldt. Hun er en ledegigtpatient, der på trods af en kronisk sygdom stadig har det godt og passer sit flex-job på apotek på linie med kollegerne.

”Jeg har det lige så fint som da vi talte sammen for tre et halvt år siden,” siger hun. ”Som jeg fortalte dig, gik der jo ret lang tid uden nogen særlig forandring, da jeg for 14 år siden begyndte at få parallel-akupunktur, men da jeg en dag spurgte Hugo Nielsen, om han troede, jeg nogen sinde fik det bedre, mindede han mig om, at han aldrig havde lovet at helbrede mig, men at han kunne hjælpe mig til at få det bedre.” Det løfte holdt han. Efterhånden kunne mine fingre strækkes ud, og alle hævelserne i håndled, albuer, knæ og fodled var væk, og jeg kom også ud af guldkuren.”

Ingen kostforandring
Da jeg fortæller, at Gigtforeningen – præsenteret for parallel-akupunkturens effekt på ledegigt – lod sin kostekspert afgøre, om den var værd at omtale på foreningens nye, alternative hjemmeside – hvad den ikke var! – er Berits kommentar: ”Jeg har selv ikke lavet om på min kost, men spiser helt almindeligt. Til gengæld holder jeg ved den parallel-akupunktur, der blev min redning, så hver fjortende dag kører jeg ned til Gram og får en omgang, og hver aften bruger jeg mit Cell Com apparat. På apoteket udfører jeg varieret arbejde og deltager bl.a. i vores nye projekt med at køre medicin ud til de kunder, der ikke har mulighed for selv at hente den. Med parallel-akupunktur fik jeg mulighed for at bruge min uddannelse og opnåede at have det virkelig godt, efter at jeg i årene 1985 til 1992 bare havde fået det værre og værre. Derfor kører jeg stadig de 170 kilometer fra Randers til Gram hver fjortende dag, hvad der måske kan være svært for andre at forstå.”

Jeg har set og godkendt ovenstående interview.

Randers, 8. juni 2006 og nu skriver 2018 og det går stadig godt