Muserevolutionen er kun starten
Der skal ikke særlig meget fantasi til, at forestille sig, hvilke uanede medicinske muligheder og medicinsk samarbejde, og derved aflastning for lægerne,– stort set til alle sider, der er fremkommet med opdagelse af de ”primære ciliers” kommunikations eksistens. Og kinesernes første levende mus med udgangspunkt og grundsubstans i een enkelt hudcelle.
Med dette fremskridt kan og ville lægerne kunne, når det er kommet så vidt koncentrere sig om de nye muligheder, såsom at “skræddersy” nye mediciner til den enkelte patient, hvis der er råd til det, som den fagre nye verden tilbyder.
Så er tiden imellemtiden kommet til, at lade de dygtige danske akupunktører tage sig af den enorme gruppe af kroniske patienter, der har migræner, hovedpiner, gigt, andre former for reumatiske lidelser. der ikke kun belaster lægerne, men også i særdeleshed samfundet. Patienterne lider!
Jeg vil ikke skrække nogen, for det har jeg ikke evidens (dokumentation) for.
Man kunne måske hurtigt få den tanke, at mange af disse tilstande kunne danne grobund for en senere udvikling til noget, der er mindre rart at opleve.
Vi ved jo at det sker udvikling, så for at være på den sikre side, vi skulle måske lige tage, at åbne øjnene lidt på klem og gennemtænke den tanke en smule. Lad os forebygge til gavn for alle.
WHO´s liste er lang og anbefalet, hvor akupunktur har en gavnlig effekt. Hvorfor skal den så ikke bruges til alles gavn! Det vil givetvis også spare lidt på den smertestillende medicin, der årligt konsumeres i Danmark. Det alene ville gavne mange maver.
De findes altså (cilierne med antenner på vore epitelceller), der virker som et GPS –navigationssystem og kan måske kommunikere sig frem til at finde de mindste fejl i vores komplicerede biokemiske organisme. Omsætninger og styresystemer (forestiller forskerne sig) og måske, hvilke stoffer eller byggesten, der skal frembringes og produceres i et andet organ eller i en bestemt produktions proces til vedligeholdelse af livsvigtige funktioner.
På denne måde kan man hurtigt skabe sig en ypperlig kontrol og vedligeholdelse af alle celler og cellers overflade for at tiltrække de rigtige forsvarmikanismer eller afvise uheldige angreb på cellen. Hvis dette er den nye hverdag?? Så lad det blive alles hverdag!!
http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=2265400
Vi må altså påvirke disse signalveje med akupunkturnålenes indsætning i “neutrale” hudceller, hvis neutralitet (hvis kineserne har ret bringes denne o-stillingsordre med ind i kroppen) der påvirker resten af de signalbeskeder, der afgives fra hudcelleres (Dermatome signal). Disse ændre sig sikkert sikkert igen til mindre signalniveauer jo dybere de trænger ind til organer og organvæv o.s.v. langs af en forudbestemt signalvej til et Myatom (organ signalkode).
Hvilket der igen skaffer sig tilladt biokemisk omsætningstilladelse (med et læsebart identisk kommunikationssignal) for det pågældende organ eller til en specifik del af organet forudbestemt modtagersignal, for ellers giver det slet ingen mening.
Altså et elektrisk signal fra hud til organ må blive til kemisk igangsætning. Nålens placering bestemmer selvfølgelig, hvilke signaler og adresse, der er valgt fra akupunktøren side. Dette fænomen har virket i tusinder år med tilfredse patienter. Jeg hsr forestillet mig og har i snart 40 år snakket om “cellekommunikation”, at specifikke signaler må omdannes til kemi i den mængde, der er behov for og på det rette sted og i den rette biokemiske forbindelse, der er nødvendigt. Og lidt stolt over at tingene udvikler sig i den retning!
Der lappes elektrisk/biokemisk eller omvendt! Dette spørgsmål laver vi forskerne om at besvare, når tiden er inde. Vi ved blot, at det virker i dag, så vi behøver ikke vente til i morgen for at få fornøjelse af landevindingerne!
Kemiomsætningen i cellerne må ligeledes omdannes tilbage igen – til svarsignaler, der fortæller eller afslører, at det biokemiske arbejde er fuldført for derefter igen at sende retur-svarsignal tilbage til udgangspunktets rette adresse.
Det kunne eksempelvis være hjernen som overordnet fordeler af signaler, forskellige organer, nerver, muskler, forsvarssystemer og endelig mitokondrier i cellens cytoplasma. Disse indeholder vigtige enzymer for oxidationen af forskellige stoffer, at den pågældende arbejdsstatus er opnået og opretholdes. Vejen burde være banet, for hvor henter akupunkturen ellers sin dybtevirkning og gode effekt?
På denne måde forestiller jeg mig, at et perfekt tovejs kommunikationssystem kan funktionere. Signal omdannes til kemi og kemi omdannes til signal. Er balancen af denne vej sikkert opnået, vil vi igen få det rart.
Når dette tilsyneladende kan lade sig gøre, må organismen da også have en hukommelse, der kan huske, hvad der tidligere var status og sygdom?? Eller hvad?
Nyskabt levende mus af een enkelt hudcelle
Nu har kinesiske forskere netop frembragt en levende mus af en hudcelle, og i samme åndedrag fremstilles det faktum, at det indre ur i en hudcelle kan “o-stilles” og de fortæller videre, at alle organer kan “o-stilles” – d.v.s tilbageprogrameres.
Noget må der være om det, for ellers ville der ikke være så mange solstråle historieoplevelser, som vi ser i dag. Og ej heller hundredvis af videnskabelige afprøvninger af akupunkturen rundt om i Verden. Så der er fuld rygdækning om man vil.
Men med opdagelsen kan det være, at der kommer mere samarbejdsvilje og fokus på de muligheder, der har åbnet sig. For nu må det da give videnskaben (Sundhedsstyrelsen) rygdækning, vilje og forståelse, som de er parat til at fortælle /videregive til vore politikere. Så nu skulle ”kommandovejen” være korrekt etableret, så de kan forstå nødvendigheden af, at give akupunkturen frit til hele befolkningen.
Sparede sygedage at hente!
Tænk sig om vi kunne få lov til af mekanisk akupunkturvej og indsats, at rense en hel befolkning for fejlsignaler og aktivere de danske organismer i en sådan grad, at nye generationer ikke skal pines med nævneværdig sygdomme i fremtiden.
Man kunne nemt forestille sig det senarie, at f.eks. influenzaer bliver et levn fra gamle dage. Og hvad har vi så, at have det i. “Jo, de patienter, som jeg behandler med jævne mellemrum, kender stort set ikke til forkølelser og den slags”. Løbende fortællinger hører jeg også fra kolegaer! Glade og tilfredse medborgere – det vil vi have.
“Fatamorgana” – nej, en realitet.
Hugo Nielsen